Glædens Herre

Billedet, som hænger på Mikkelsbakke Refugium, malet i 1992, kalder nogle for “Jesu selvportræt”, idet Kirsten Mørch-Nielsen mærkede, at hun havde billedforbud, da hun søgte at male Kristus med engle i hel figur og strålende lyst, sådan som hun havde set bag døden. I stedet var det, som blev hendes hånd ført, og i løbet af 15 minutter tonede dette - meget jordiske - billede frem på lærredet.

Billedet, som er ca. 40 x 60 cm., er blevet trykt som plakat i original størrelse og sælges fra refugiet til en pris af 100 kr. + forsendelse. Det bliver sendt i et postrør og vedlagt et indbetalingskort.

oprettelsen af mikkelsbakke refugium

Oprettelsen af Mikkelsbakke Refugium

En dag kort før pinse 1995 sad en præst i sit studereværelse i Østhimmerland og arbejdede på en prædiken om fællesskabet i Kristus. I Joh. 17 læste hun igen ordene om at være ét i Kristus og tænkte på problemer med nadverfællesskab, dåbsspørgsmål og andre barrierer. Klart, kærligt og lidt bedrøvet lød nu Herrens stemme i rummet: Når I skal være ét i mig, hvorfor har I da disse fjendebilleder?

 

Noget chokeret over den direkte tiltale begyndte præsten nu at gruble og stillede derefter - i tide og utide - Herrens spørgsmål til mange kolleger i Nordjylland - både fra folkekirken, den katolske kirke og frikirkerne. En del af dem mødtes den 7. juli 1996 i Hjørring og blev enige om at arbejde for et fælles sted til dialog retræter og økumenisk fællesskab, et sted med fred, skønhed og plads. En arbejdsgruppe blev nedsat, bestående af metodister, baptister, katolikker, missionsforbunds- og folkekirkefolk.

Et par måneder senere samledes den forberedende generalforsamling, og et arbejdsudvalg gik i gang med de forskellige spørgsmål. Alle arbejdede hurtigt og seriøst, og i november 1996 samledes den stiftende generalforsamling og vedtog navnet: Foreningen til oprettelse af et fælleskirkeligt Klosterhus i Nordjylland. Vedtægter blev godkendt for både forening og den kommende selvejende institution, og bestyrelsen blev udpeget. Der var allerede over hundrede medlemmer i foreningen, og medlemsbladet “Klosterposten” holdt medlemmerne à jour. Bestyrelsen arbejdede med at finde et sted og få de fornødne tilladelser.

De følgende år så vi på adskillige egnede steder, lærte en masse om jura og økonomi og talte med tekniske forvaltninger, fredningsstyrelser, bankfolk og mange andre. Vi afholdt flere retræter rundt om og lærte en masse af hinanden. Foreningen voksede støt og flere kirkesamfund blev repræsenteret. Bestyrelsen var en overgang ved at tabe modet, men så fik foreningen skænket 2 x 100.000 kr. til formålet, og det begyndte at se mere realistisk ud. I september 1998 lød Herrens ord igen til præsten i Østhimmerland, denne gang om at ringe til Mors og dér finde et sted. Samme uge skulle et lille psykiatrisk plejehjem nedlægges på Vestmors lige overfor kirkebakken med Tæbring sognekirke og med udsigt til Limjorden få hundrede meter borte. Ejendommen er omgivet af et bølgende bakkelandskab og har præstegårdsskoven som nabo. Der er en forunderlig fred.

Med en ret stor have, et boligareal på små 800 m2 fordelt på hovedbygning, et par mindre udhuse og en bestyrerbolig virkede stedet perfekt til formålet.

Om stedets historie

Om stedets historie

Fra gammel tid har Tæbring landsby været beboet. Arkæologiske udgravninger har fastslået at det i jernalderen var en blomstrende by med en ganske stor havn, ja den største på Mors. Siden skete landhævningen i Nordjylland, og nu er Dragstrup Vig, som Tæbrings kyst beskylles af, blevet ganske lavvandet. Landsbyen er den største, man i Danmark har fundet rester af fra de første århundreder.

Det siges, at morsingske handelsfolk fra Irland hjembragte nogle keltiske munke, som grundlagde Danmarks første kristne menighed, med kirke på Mikkelsbakke, netop hvor refugiet ligger. Et fragment er fundet i et irsk kloster, hvor navnet Tybring (Tæbrings gamle navn) og året 634 fremgår, foruden resterne af en lille pergament bønnebog på et nordisk sprog, som er tydet som oldmorsingsk.

Kors

På refugiets grund, syd for hovedbygningen, blev for nylig fundet resterne af en helligkilde, og fra gamle bøger ved vi at Sct. Michaels Kilde skulle ligge nær dette sted. De første kristne kirker blev rejst tæt ved helligkilderne, hvor folk allerede var vant til at samles, så formodningen om at Danmarks første kristne kirke lå på Mikkelsbakke, hvor Refugiet nu ligger, lyder troværdigt. 12-15 meter øst for Mikkelskilden fandt arkæologer i 2003 et lille fint messingkors i laget fra 800-tallet, så kristentroen var kendt dengang. Korset er nu symbol for Sydvestmors Pastorat, som består af Agerø, Redsted, Hvidbjerg, Karby, Rakkeby og Tæbring sogne. Korset bliver fremstillet i guld og sølv og sælges fra museet på Dueholm Kloster i Nykøbing.)

På Kirkebakken ud mod fjorden ligger Tæbring Kirke, rejst omkring 1130 – 60, ligesom de fleste af de andre 33 kirker på Mors, og som de fleste øvrige, hovedsageligt bygget af fint tilhugne kvadersten. Den blev viet til ærkeenglen Sct. Michael, men stedet, hvor refugiet ligger, hedder stadig Mikkelsbakke (Mikkel er jo det danske navn for Michael), så på denne Mikkelsbakke har ligget helligstedet, viet til Sct. Mikkel.

Tiden gik, landsbyen blev mindre og havnen sandede til. Tæbrings storhedstid var forbi.

Kristendommen var kommet for at blive, og efter reformationen blev byen sæde for sognepræsten, som gjorde tjeneste i Tæbring, Outrup, Rakkeby og Fjallerslev. Indtil 1933 var den vestre del af Mikkelsbakke en del af Tæbrings store præstegårdsjord, men 4.500 m2 blev købt til sogneskole. En bygning på ca. 500 m2 blev rejst, iberegnet bygning til das og garage. Børnetallet i Tæbring var ganske højt dengang. I 1962 blev centralskole bygget i skellet mellem Tæbring, Rakkeby og Outrup, og de tre ens sogneskoler blev lukket. Rakkeby Skole ligger omtrent uændret og vidner om de gedigne skolebyggerier fra 1933, desuden kan man se de virkelig smukke døre med udskæringer og søjler.

Skolen med den store grund, Mikkelsbakke 19, blev købt af en havekyndig, så stedet blomstrede, men omkring 1969 blev den smukke grund købt af en skrothandler, som også anlagde og cementerede en smøregrav. Den ligger nu i præstegårdshaven, fordi kommunen i 1972 købte stedet, udbyggede det i 1979 - 82 og mageskiftede en 10 meter bred strimmel af nabomarken imod at afstå skovstykket nord for grunden og ned til Præstegårdsvej. Kommunen indrettede den gamle skole til plejehjem for psykisk syge. En prægtig brug af en meget velbygget skole, med fred, mange æbletræer, blommetræer og smukke blomstrende buske, udsigt over fjorden, 4 minutters gang til kirken og langs kirkegårdsdiget sti ned ad kirkebakken til Dragstrup Vig.

En del ændringer blev foretaget på den gamle skole: Ny hovedindgang, tre fag vestligere end før, med trappe ned til fliselagt stykke. Vinduer og øvrige døre blev udskiftet i tidens stil, og branddøre isat flere steder. Førstelærerboligen blev delt op og brugt til bl.a. meget stort køkken, entré og stor spisestue. Der havde været 2 skolestuer, hvor den lille står uændret og i dag er bibliotek og den store skolestue blev delt i en gang med udgang mod øst og tre sydvendte beboerværelser, mens den tidligere indgang blev til to badeværelser.

På 1. sal blev indrettet 8 værelser og to toiletter. Senere blev et toilet sløjfet til fordel for et baderum.

Plejehjemmet Søbrisen fungerede i 28 år og havde plads til 14 psykisk syge, en akut- stue, et gæsteværelse til beboernes pårørende langvejs fra, og da parcelhuset var bygget, også god plads til et bestyrerpar. Både oppe og nede i hovedhuset var kontorer og personalerum. I det meget store køkken lavede man også mad til hjemmeboende ældre og nogle år havde plejehjemmet køkkenhave, som beboerne puslede om. Folk var trygge og alting fungerede godt. Stedets fred og dejlige udsigter til alle sider, smittede til de syge og til personalet. De præster, som havde andagter på Søbrisen mærkede også harmonien.

Men nye love kom i vejen i 1997-98. Nu krævedes toilet og bad til hvert beboerrum, en vis loftshøjde på første sal, ekstra isolering og andre bekostelige krav. Desuden havde kommunen lavet en anden madordning, så det meget store køkken havde mistet sin betydning for egnens gamle. Bestemmelserne førte til at kommunen besluttede at lukke Søbrisen og fordele beboerne på andre plejehjem.

Refugiets lederpar kom på visit 5. september, 1998 og måtte sande, at Søbrisen egnede sig fortrinligt til at oprette refugium i. Borgmesteren, Egon Plejdrup jublede over ideen, og byrådet vedtog enstemmigt at foreningen Fælleskirkeligt Klosterhus i Nordjylland skulle få lov at købe stedet. Kort fortalt var købsdagen 1. marts 1999 og indvielsen ved katolsk pater og præster fra baptistkirken, metodistkirken, missionsforbundet og folkekirken skete 25. og 27. marts, i forlængelse af økumenisk gudstjeneste i Tæbring Kirke. Stedet har 10 gæsteværelser. Havde der været flere end 10, ville det betyde, at stedet betragtedes som hotel med tilhørende strengere regler, så det er blevet ”medlemshus”, idet overnattende gæster skal være medlemmer af foreningen Klosterhus. Desuden blev indrettet Stillerum, bibliotek, storstue, lille dagligstue, spisestue, TV-stue og birum, som alle stod omtrent klar til refugiebrug.

Morsø Folkeblad havde 5. januar 1999 skrevet en artikel om det nye Mikkelsbakke Refugium, som ville opstå i Søbrisens rammer og de havde skrevet, at hvis nogen havde gode effekter og husgeråd, de ikke brugte, ville refugiet være interesseret. I løbet af 3½ uge var refugiet parat. Vi havde malet de brune 70’er vægge og vinduesnicher hvide, nettet flere af værelserne, det store køkken, som var mørkebrunt, blev hvidt og indbydende og refugiet var klar. Siden da har vi årligt haft mellem 100 og 500 overnatninger, foruden flere gange om ugen at have kaffegæster og småbesøg. Mange andagter, bordbønner, gudstjenester, højskoledage, retræter, bibelstudier, foredrag, musikaftner, ikon-male-kurser og meget mere har fyldt stuer og Stillerum i tidens løb. Vort medlemsblad sendes nu kun til ca. 250 refugievenner, tidligere havde vi betydeligt flere medlemmer, men meget sker jo på godt 20 år; og mange ældre er faldet fra mens ret få yngre er kommet til.

En arv tillod os at skænke 25 nye vinduer, så facaden igen kunne ligne den oprindelige lidt bedre, med Dannebrogsvinduer. En gæst foreslog at da Jesus bar med på vore byrder, burde det fremstå på bygningen, så omkring hoveddøren lavede han to sammenhængende, hvide kors, for han sagde, at Jesus på korset bar med på de kors, vi måtte bære.

I 2019 udnævntes Tæbring kirke, 4 minutters gang fra refugiet, til 24 timers åben Pilgrims- og sognekirke med 4 folde-ud-madrasser, og den er blevet ret flittigt brugt. Vi har også haft dagbesøg af adskillige pilgrimme, som regel med kaffe eller et måltid mad.

Vi forventer et vist samarbejde med egnens kirkeaktive omkring pilgrimme, idet mange af slagsen går Mors rundt og gør holdt ved nogle af øens 34 kirker, og altså også ved Tæbring  kirke

Leveret af